Referat af møde i YPK 16.01.09
1. Godkendelse af referat fra sidste møde:
Referatet godkendes.
2. Hjemmeside:
Valget er faldet på One.com med gratis support fra Janne Horn s mand. Kira og Fatima vil gerne bygge siden op så snart den er oprettet hos udbyderen. Blandt meget andet er det planen at der skal være kalender og et online forum til chat. Mailadressen ypk@ypk.dk skulle blive en realitet så snart siden er oppe. Udformning af brevpapir aftales, grafikeren skal sikre sig at der også er en udgave som ser ordentlig ud på print.
3. Nyt fra DSPR:
Ved seneste bestyrelsesmøde informerede Henrik om vores forening. Bestyrelsen er generelt positivt indstillet overfor foreningen og på at samarbejde. Forårsmødet i DSPR bliver den 12. Juni i Roskilde.
4. Dispensationsansøgninger til hoveduddannelsesforløbet:
Det skal på årsmødet diskuteres om der skal arbejdes videre på en samlet henvendelse til Sundhedsstyrelsen og uddannelsesudvalget fra YPK og evt .YDK mhp. at lette dispensationsmulighederne. I brevet skal det formuleres at vi undrer os over at nogle har fået dispensation og andre ikke, og at det ikke er i tråd med Sundhedsstyrelsens tidligere udmeldinger om at ville afhjælpe speciallægemangel og ønsket om at uddanne flere hurtigst muligt. Der kan desuden henvises til proceduren i andre nordiske lande. Brevet skal stiles til Uddannelsesudvalget med kopi til Sundhedsstyrelsen. Louise laver et oplæg sammen med jurist i lægeforeningen Bo Rahbek.
Mette har pointeret at der er flere mangler i de fokuserede ophold og common trunk samt i målbeskrivelserne for disse. Uddannelsesudvalget skal vælges på årsmødet og skal blandt andet arbejde med disse ting.
5. Planlægning af YPK årsmøde 25.-26. april
Punkter til dagsorden for årsmødet vedtages – Line har skrevet det ned. Endeligt program vedlægges senere
Årsmødet planlægges til at foregå på Ankerhus i Sorø. Det tilstræbes at prisen bliver max. ca. 500 per person i alt og det vil blive undersøgt om der kan skaffes sponsorering (Henrik). Foreningen vil muligvis yde tilskud fra den aktuelle beholdning. Betaling senest 1. April. Rikke kontakter Ankerhus. Jørgen Lock Andersen (Line), Julie Gehl (Louise) og Gregor Jemec (Louise) skal kontaktes mhp foredrag og paneldiskussion. 20-25 min foredrag og ca. en times diskussion. Rikke laver udkast til tilmelding. Henrik tager kontakt til Pauline, Noscomed vedr. evt. sponsorat.
Generalforsamling for YPK skal fremover holdes i forbindelse med DSPR’s efterårsmøde, og vi skal i år have ekstraordinær generalforsamling i forbindelse med Årsmødet den 25. og 26. april for at få lavet nødvendige vedtægtsændringer. Line noterer ændringsforslagene og sørger for indkaldelse.
Bestyrelsesmedlemmer som går på valg til efteråret vil blive afgjort ved et senere bestyrelsesmøde. Det er hensigtsmæssigt at formand og næstformand skifter forskudt, ligeså for kasserer og sekretær. Bestyrelsen minder om at Kira blev valgt til revisor ved mødet på Koldingfjord.
6. Kurser
Kursusudvalg skal nedsættes på årsmødet. Line arbejder videre med Tina Tos om et basalt ansigtslapkursus og et overlevelseskursus for nystartede plastikkirurger. Muligvis også et basalt lapkursus. Muligvis vil Mette undervise ved et mikrokursus. Det vil være fint at have et kursus planlagt til efteråret.
7. Evt.
Bjørn vil orientere DADL om YPK så vi kommer på deres hjemmeside og hvordan vi arrangerer opkrævning af kontingent.
Konto er undervejs.
Næste bestyrelsesmøde vil blive lige før årsmødet.
Respons på nyhedsbrev: Vi er nu 36 medlemmer. Der aftales at Bjørn sender indmeldelsesblanketter ud til udvalgte kandidater som har givet mundtligt tilsagn om interesse i medlemskab. Kontingent opkræves via DADL i maj.
Referent Louise Vennegaard. Godkendt af Gitte Hvilsom og Line Breiting.