Referat fra bestyrelsesmøde 18.09.2009

 

Referat af BM i YPK d. 18.09.09

 

Til stede: LB, RW, HTN, MW, LV, BC og GH

 

 

1. Godkendelse af referat fra døgnmødet. Godkendt enstemmigt.

 

2. Nyt fra kursusudvalg. Der vil blive afholdt kursus i basal plastikkirurgi den 2. oktober 2009. Der forhandles stadig med foredragsholderne om pris for undervisning. Der er 11 tilmeldte og heraf fire nye medlemmer.

Aktuel kontobeholdning er kr.20.890 herfra skal trækkes 2000 i tilbagebetalte kontingenter. Det besluttes, at bestyrelsesmedlemmer skal kunne deltage i møder og kurser gratis.

Der arbejdes på, om der kan laves et kursus i basal praktisk plastikkirurgi på grisebuge, så det ikke er nødvendigt med levende grise. Et lignende kursus er blevet afholdt i kirurgisk regi. Rikke tager kontakt til Jesper Stæhr i dyrestalden mhp. afholdelse af kurset i Odense. Tina Tos vil gerne være med i kursusudvalget.

Den 25. november bliver der muligvis et kursus i ansigtslapper på Panum.

 

3. Nyt fra uddannelsesudvalget. Vi har endnu ikke fået svar på vores brev til Sundhedsstyrelsen. Line, Mette og Louise vil kontakte uddannelsesudvalget for Yngre Læger og rykker samtidig for svar.

Mette har rundsendt en mail med en forespørgsel vedr. 4-års reglen. Holdningen i uddannelsesudvalget er, at man ikke vil lade dem, som har søgt længe, og som er kvalificerede blive sprunget over. Samtidig anser man det som et problem, at der er mange specielt i øst, som står i kø og som ikke kan regne med at få uddannelsesstilling. Der er ikke nogen formaliseret løsning på problematikken, og formentlig vil det blive en gang til gang vurdering. Henrik vil skrive et svar til spørgeren, som vil blive godkendt af DSPR, før det bliver afsendt.

Der er endnu ingen klare meldinger, om der bliver oprettet flere uddannelses-stillinger.

Rikke har talt med Frederik Mørk, som siger, at de skal opnormere til 9 om året, men at RH og OUH indtil videre ikke har plads. Derfor er det på tale med lidt anderledes opbyggede forløb.

Det aftales, at uddannelsesudvalget vil rundsende en anonym forespørgsel, som skal belyse de yngre lægers arbejds- og uddannelsesforhold. Henrik og Line vil forestå undersøgelsen.

 

4. IT udvalget: Præsentationer og billeder fra mødet vil komme på hjemmesiden. Bjørn vil undersøge, om man kan sende mails ud til medlemslisten uden, at alle kan se hinandens adresser. Vi har nu 52 medlemmer, som har betalt kontingent og 10 medlemmer, som endnu ikke har betalt. De sidstnævnte vil automatisk blive rykket to gange via DADL.

 

5. Nyt fra DSPR. Ny bestyrelse bestående at Morten Bischoff (formand), Lisbet Hölmich (næstformand), Mary Knudsen, Henrik Toft Nielsen (kasserer), Gitte Hougaard (sekretær). Der vil komme et link fra deres hjemmeside til vores. Det besluttes, at vi vil stille med en kandidat som skal overtage Henriks position til maj. Hvis YPK skal bestemme, hvem medlemmet skal være, kræver det en vedtægtsændring i DSPR, så det vil ikke være hensigtsmæssigt. Det bør være én fra bestyrelsen. I YDK fungerer det sådan, at bestyrelsen bestemmer hvem der skal i DKS. Til mødet i Århus skal YPK og DPO holde generalforsamling samtidig. Dette vil betyde en ekstra udgift for DSPR, som vi regner med, at de vil afholde.

 

6. Noscomed vil nu gerne være firmamedlem. Vi kan tilbyde firmamedlemmerne at være med ved vores kurser og undervise eks. i proteser ved årsmøderne. Det foreslås at næste årsmøde skal handle om mammakirurgi. Prisen på de 2000,- fastholdes. Henrik sender brev rundt til potentielle firmamedlemmer.

 

7. Generalforsamling. Budgettet fra 2008 er godkendt af revisor Kira og skal blot fremlægges. 3 bestyrelsesmedlemmer er på valg, og i og med at formand og næstformand gerne skal på valg forskudt, er Rikke derfor på valg. Derudover melder Bjørn og Louise sig til at være på valg. Da indkaldelsen er sendt ud, vil Line sende en dagsorden ud, hvor det angives, at man kan stille op til bestyrelsen. Ordstyrer vil være Gitte.

 

8. Døgnmøde 2010 bliver igen på Ankerhus. Rikke vil kontakte dem og se, om ikke de 4000,-, vi har betalt for meget for blandt andet sengelinned og enkeltværelser, kan trækkes fra næste gang eller blive refunderet. Temaet vil blive Mammakirurgi fra A-Z (DD). Datoen fastsættes til 10. april. Rikke booker Ankerhus. Udvalg for mødet bliver Gitte, Rikke og Mette.

 

9. Plakater om YPK til afdelingerne. Bjørn laver et skilt med mailadresse.

 

10. Næste mødedato er 8. januar i København. Sted ikke fastlagt.

 

 

Referent: LV og LB

 

 

 

www.ypk.dk